Sandwith house. Bygningen er et træ- og glashus, som i princippet består af 2 skiver , der er opbygget af massivtræelementer og løftet op på punktfundamenter.
Denne løsning betyder at bygningen er fleksibel med hensyn til placering på terræn og med hensyn til placering af skillevægge, da den bærende søjlekonstruktion er uafhængig af vægplacering.
Bygningen er placeret imellem lette træer på en stor grøn grund.
Grundplanen er kvadratisk og centreret omkring et atrium, der giver lys og et grønt, roligt område midt i huset.
Omkring atriet er de forskellige rum placeret i et naturligt forløb, med det mest offentlige rum mod syd og en ubrudt glasfacade, og de mere private rum placeret mod nord - og omsluttet af en lamelfacade.
Vægge er opbygget af massivtræelementer og højisolerende glaselementer, der hovedsageligt er sydvendte.
Alle elementer kan håndteres og transporteres af 2 mand.

Arkitektfirmaet Kim B. Dalgaard Nærumgade 5, 2.tv. 2200 København N Tel 40502017